Event

Severin inviterede til åbent hus søndag, den27. oktober så man kunne komme og se alt det nye

på toppen af Middelfart, og få inspirationtil både fest og konference.

SAMT SELVFØLGELIG MINE BILLEDER.. Skøn eftermiddag med rigtigt mange besøgende,

der både var interesserede i det nye Severin samt mine billeder.

27. september stod den på fulde huse i Galleri Liisberg på Hundested havn,

hvor mine malerier dannede baggrund for TV-stjernerne Peter Ganzler og Jesper Lohmann opførsel

af "Late Night: Bukowski" der bestemt ikke var for børn og sarte sjæle :-).

Virkelig god poetry slam, og tilmed superflot akkompagneret af musikerne

Stephan Grabowski og Thomas Nesborg, der virkelig hyggede sig med deres guitarspil, som

også blødte flot op for de barske digte fra Bukowski´s sex og storbys liv.

Fernisering på galleri Liisberg på Hundested Havn 8. september 2013

Hillerød Messen

7.- 9. marts 2013.---- TAK for besøgene :-)

Udstiller i Vallensbæk Kunstforening - på Biblioteket i Vallensbæk i hele februar.​

BØRNETRAPPEN;

11. september 2012 afleverede jeg en sjov opgave til Middelfart Turistbureau.

NU kan børnene også nå op til skranken.... :-)

Galleriet "stormet" af politiet… :-)

Om formiddagen lørdag d. 1. september 2012 rullede en af politiets store blå busser op foran Galleri Walther i Strib, hvor jeg dog bød velkommen med åbne arme. Ud væltede godt 40 aktive medlemmer af Politiets Kunstforening fra København, som havde valgt at besøge Galleriet til en god times hygge og kunstsnak.

Galleriet og diverse små "huler" blev grundigt gennemset, og adskillige billeder blev "beslaglagt" mod behørig betaling.

Så med 40 aktive kunstkendere på besøg i Strib, føltes det virkelig som at blive stormet, MEN et dejligt velkomment stormangreb.

Langes Magasin i Frederiksund med Firenzekunstnerne.

Vi havde en skøn fernisering d. 25. august hvor Frederikssunds borgmester Ole Find Jensen åbnede udstillingen.

PÅSKEN 2012

Påsken 2012 var kendetegnet med travlhed;

Udstilling på Bratskov, Galleri Himmerland og Galleri Nord, Strib Sognegård, Galleri Korsbjerg og så selvfølgelig min nye Cuba-udstilling hjemme i Galleriet i Strib ............. og Middelfart lokal tv kom forbi og hørte om min tur til Cuba

( se klippet her : http://www.middelfart.tv/hBHLT/2168-galleri-walther-i-strib/ )

Tirsdag d. 29. november kom TV2 Fyn forbi og lavede et nyhedsindslag om kunstjule-pakke-kalenderen.
Se indslaget her;
http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2011/11/29?video_id=46482&autoplay=1

Anette Waltherog badedamerne vender tilbage - til Hornbæk

Næsten 3000 besøgende havde sidste sommer fundet vej til mit SommerGalleri i Hornbæk på hjørnet af A R Friisvej og Kystvej.​

Mange af Hornbæks sommer-turister valgte også selv at prøve deres evner af, på nogle af de mange 1. dags malerkurser som SommerGalleriet smukke have indbød til.​

Hornbæk Bibliotek har derfor denne sommer lavet aftale med mig om en sær-udstilling i juli måned.​

OG også i år blev der mulighed for at lave maleworkshops i Hornbæk - denne gang på "det fedtede hjørne" - der hvor min badedame stadig pryder væggen...​

UDSTILLING PÅ FREDERIKSHAVN KUNSTMUSEUM (26. feb. -10.april 2011)

Dejlige stemningsbilleder fra ferniseringen d. 26. februar. (Tryk på billederne for at se dem i stor)

Når kunsten kommer ud over rammerne

Anette Walther Fassing udstiller fra den 26. februar på Frederikshavn Kunstmuseum

(af Tom Jørgensen, Kunstavisen)

Når Anette Walther Fassing fra den 26. februar udstiller på Frederikshavn Kunstmuseum, er det med en kunstner, som gør mere end bare skabe billeder.

Som en af de forbavsende få danske kunstnere, vil Anette Walther Fassing gerne gøre op med myten om den isolerede ener, der fra sit elfenbenstårn betragter en omverden, hun har meget lidt kontakt med.

Anette Walther Fassing (f.1963) har gennem hele sit kunstneriske virke gjort meget for at invitere publikum indenfor. I bogstavelig forstand ved at lave malerworkshops hjemme i atelieret, men også ved at undervise i malekunst på Engelsholm Højskole, i kunstforeninger og på kunstmuseer som Arken og Skagens Museum.

Derudover arbejder Anette Walther Fassing bevidst med kontakten til det private erhvervsliv, som normalt ikke har meget med kunstverdenen at gøre. Og omvendt.

Med teambuildings-arrangementet ”Perfekt partnerskab” tilbyder hun nogle timer med såvel praktiske øvelser som teoretiske overvejelser ud fra ideen om, at kunst kan tilbyde et alternativ til forretningsverdenens normale måde at tænke på.

Ved hjælp af de såkaldt ”bløde værdier”, kan kunstens kreative potentiale, som den kommer til udtryk i værkernes mangfoldighed af farver og former, få mennesker til at erkende nye sider af sig selv. Nye sider, som i sidste ende kan gøre os alle til mere helstøbte mennesker.

Anette Walther Fassing har indset det fulde potentiale i dette møde mellem kunst og erhvervsliv, som kun kan være til gavn for begge parter, og hendes udadvendte aktiviteter er en integreret del af hendes identitet som billedkunstner.

Som maler er Anette Walther Fassing inspireret af sine mange rejser i bl.a. Hawaii, Indonesien og Afrika, på Island og i Frankrig og Italien. Hendes palet kan derfor variere fra afdæmpede jordfarver til klare kulører i stærke farvekontraster. Overalt er der dog, selv i figurativt funderede værker, en vægt på den velbalancerede og alligevel dynamiske komposition.

Anette Walther Fassing har udover i Danmark udstiller flere forskellige steder på jorden, således på Amsterdam Whitney Gallery på Manhattan i New York og i 2009 på den censurerede udstilling ”Biennale Internazionale dell´Arte Contemporanea” i Firenze.

​​

MIKKEL KESSLER kom forbi (17. sept. 2010)

Skybrud og kuling ramte Fyn og en sand STORM i form af gæster ramte Galleri Walther i Strib.

I Strib var regnen blandet med Stjernestøv, som en journalist skrev.

Allerede i god tid før arrangementet i Galleri Walther startede, var der stor kø udenfor.

De heldige gæster der var kommet først, ja de fik absolut også varmen i det tætpakkede galleri, så mange fik nok aldrig rigtigt set Anette Walthers billeder fra serierne der har stor succes i New York.

Klik på billederne for at se dem i stor

SOMMER I HORNBÆK

TAK FOR EN DEJLIG SOMMER I HORNBÆK på A. R. Friisvej 13

Galleri i fantastisk villa i det centrale Hornbæk. Venligst udlånt af ejeren i samarbejde med ejendommægleren .....

3000 besøgende kom gennem galleriet og havens sommerkurser.​

Anette Walther Fassing

// Søvind Kro og Galleri // Haldrupvej 5, Søvind - 8700 Horsens // Tlf.: 40 40 61 13 //

// E-mail: info@galleri-walther.dk // CVR: 16667277 //